Præsentation af prototype

I det følgende vil vi præsentere vores prototyper.

Videoprodukt

Vores prototype for videoproduktet er vores first cut. Da videoen fortsat ikke er færdig og stadig befinder sig i redigeringsprogrammet, har vi desværre ikke mulighed for at sætte den ind på bloggen her – du må vente i spænding 🙂

Vores prototype på videoproduktet er altså vores first cut. For at kunne anvende prototypen som grundlag for rettelser, valgte vi at optage vores first cup med vores mobiltelefoner for dernæst at sende den til samarbejdspartneren, Sara Bindeballe, fra Aarhus Mini Maker Faire for at få hendes feedback. Vi viste også vores first cut til vores underviser, Jens, som også gav feedback, som vi tog til efterretning. Feedbacken fra Sara og Jens samt de rettelser, vi foretog, udspecificeres senere i dette blogindlæg.

Webkommunikationsprodukt

Vi har udviklet prototypen for webkommunikationsproduktet med udgangspunkt i en test af det nuværende website.  Denne test, dens resultater og disse resultaters påvirkning af vores prototype præsenteres nedenfor i afsnittet Præsentation af empirisk grundlag. Vores prototype ser således ud:

1

Vores webkommunikationsprodukt er undersiden ”Meld dig som maker” på Aarhus Mini Maker Faires website. Vi arbejder med en kontrolleret farvepalet indeholdende farverne fra Aarhus Mini Maker Faires logo. På undersiden integrerer vi både billeder og vores videoproduktion. Vi har valgt at inddele denne underside i fire hovedoverskrifter, hvilke vi gennemgår neden for.

Hvem er maker?

Under denne overskrift vil vi fortælle de besøgende på websitet om, hvad det vil sige at være maker til Aarhus Mini Maker Faire 2018. Her er det vigtigt for os at præsentere for læseren, at en maker ikke kun strikker og hamrer søm i et bræt. En maker er nemlig også en person, som arbejder med 3D-print, og som bygger robotter i sin garage. At dette understreges er særlig vigtigt, fordi vores samarbejdspartner netop fortæller, at målsætningen for dem er at få flere tech-makers til at melde sig til næste års arrangement. Denne tekst skal ledsages af et billedgalleri med billeder af tidligere års makers. Dette var desuden et ønske fra de personer, vi har testet vores prototype på, hvilket vi vil belyse senere.

Hvorfor være maker?

Under denne overskrift vil vi fortælle den besøgende på websitet om, hvorfor de skal melde sig som maker. Her vil vi placere vores videoproduktion, som svarer på spørgsmålet ”Hvorfor være maker?”. Denne overskrift har altså til formål at overbevise læseren om at melde sig til Aarhus Mini Maker Faire 2018.

Hvad siger andre makers?

Denne overskrift skal være en udfoldelse af overskriften ”Hvorfor være maker?”. Her er udtalelser fra makers fra dette års arrangement. Makerne svarer på spørgsmål om, hvorfor de er med som makers, hvad de har med til Aarhus Mini Maker Faire, og hvad man får ud af at være med som maker.

Er du maker?

Under denne overskrift gemmer der sig en lille gimmick, som skal overbevise potentielle makers om, at de skal melde sig til. Vi vil lave et flowchart, hvori den besøgende på websitet kan besvare spørgsmål for at finde ud af, om vedkommende er maker. Disse spørgsmål kan besvares med ja og nej, og leder derefter personen videre til et nyt spørgsmål, som kan besvares med ja elle nej. Når man så er nået hele spørgsmålsrækken igennem, ender man ved en boks, som siger ”Du er maker! Tilmeld dig Aarhus Mini Maker Faire 2018 HER”.

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close