Refleksion over den samlede proces med præsentation af de vigtigste fund og resultater

I dette afsnit vil vi reflektere over vores samledes proces. Ved processens opstart tog vi – sammen med den anden Mini Maker Faire-gruppe – kontakt til vores projektpartner Sara Bindeballe og indsamlede empiri vedrørende Mini Makers Faires største udfordringer. Ifølge Sara Bindeballe var der i den forbindelse to tydelige problemstillinger; At få flere tech-makers og at få flere sponsorer. Vi besluttede i den forbindelse, at den ene gruppes fokus skulle være at få flere tech-makers, mens den anden gruppe skulle fokusere på at skaffe flere sponsorer. Vores opgave har i den forbindelse været at undersøge, hvordan Aarhus Mini Maker Faire i højere grad kan henvende sig til potentielle tech-makers. I projektprocesen har vi på den baggrund udviklet et webkommunikationsprodukt og et viralt produkt, som Aarhus Mini Maker Faire kan anvende i deres rekruttering af nye makers til messen i 2018. Overordnet har vi arbejdet med en design-based research tilgang, hvor formålet har været at blive klogere på, hvordan teori fra viral- og webkommunikationsfeltet kan opfordre flere tech-entusiaster til at melde sig som maker i 2018 (Dalsgaard, 2010). Derudover har vi foretaget en række kvalitative interviews med nuværende makers på Aarhus Mini Maker Faire. Her var fokus at undersøge, hvorfor de deltager som makers, hvad de får ud af at deltage og hvad de ville sige, hvis de skulle anbefale Aarhus Mini Maker Faire til nye makers. Efter vores første empiriindsamling, som skulle danne basis for vores forståelse af kommunikationskonteksten, gik vi videre til at udvikle første iteration af vores prototype. Prototypen er sidenhen blevet videreudviklet i flere iterationer på baggrund af tests, vi har lavet med respondenter inden for målgruppen. Vi udvalgte her et panel af respondenter, som ikke tidligere har deltaget i Aarhus Mini Maker Faire, men alligevel er en del af målgruppen, fordi de er fra tech-branchen. De fortalte blandt andet, at det nuværende website var meget barnligt, og flere nævnte, at de troede, Mini Maker Faire var for børn. Derudover nævnte flere, at websitet fra for snørklet, og at det ikke gav et indblik i, hvad Mini Maker Faire er. På den baggrund har vi i både webproduktet og det virale produkt hele tiden arbejdet på at skabe simple produkter, der i både udformning og fremtoning fremstår simple og professionelle. På den måde har vi haft for øje at fokusere mindst muligt på børn i vores produkter. Vi har af flere omgange gennemført mindre kvalitative interviews med samme respondenter som i den indledende fase for at få deres feedback på, hvordan vores løbende udvikling af produktet passede ind i deres livsverdener. Deres feedback har været vigtig for vores proces, fordi den har givet os indsigt i feltet, som vi ikke selv kunne komme frem til. Vi har fået god feedback og flere har nævnt, at de nu i højere grad føler, at produktet taler til dem (Se portfolioopgave 2).

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close