Skrevet af Cilie Kristensen
Følelser, historie og rytme er tre essentielle dele i en succesfuld videoproduktion. I vores virale produktion i samarbejde med Aarhus Mini Maker Faire har vi gjort os overvejelser omkring, hvordan vi kan formidle en historie, som giver modtagerne det rigtige emotionelle indtryk af, hvad det vil sige at være en del af Aarhus Mini Maker Faire som maker.
Processen
I begyndelsen af udviklingsprocessen for nye ideer og koncepter, kan brainstorm være et redskab, der kan skabe rammer, som fører til den gode idé (Andersen, 2002, p. 34). Vi har benyttet brainstorm i starten af forløbet til at kickstarte ide- og konceptudviklingen for vores virale produktion. Dette gjorde vi med udgangspunkt i den empiri, vi havde indsamlet gennem møder og korrespondancer med vores kontaktperson ved Dokk1 Sara Bindeballe. Vi tog kontakt til Sara tidligt i processen for at få indblik i, hvilke tanker Aarhus Mini Maker Faire selv havde gjort sig omkring eksempelvis produkt, eventuelle problemstillinger eller mangler i den eksisterende kommunikation omkring begivenheden.
Fastlæggelsen af målgruppen tidligt i forløbet har gjort det muligt at kunne arbejde målrettet ud fra en konkret problemstilling om at få flere makere til Aarhus Mini Maker Faire. Vores udgangspunkt er i forlængelse af dette at lave et viralt produkt, som skal give et indblik i, hvad det vil sige at være maker, og på den måde skabe interesse for det at være maker til Aarhus Mini Maker Faire.
Vores koncept er løbende blevet udviklet i kausalitet med, hvad vi har vurderet er mest realistisk, giver bedst mening, og samtidig giver det bedste resultat. I den proces har vi blandt andet skiftet optageteknik, kernefortælling og genre. Som redskab i processen, har vi benyttet nonstop-skrivning til at komme videre fra vores brainstorm og vores konceptudvikling.
Inspirationskilder
I udviklingen af vores koncept, har vi søgt forskellig inspiration til såvel klippeteknik som format. Vi har blandt andet kigget på en film fra Food Festival i Aarhus, som vi synes lykkes godt med at iscenesætte den oplevelse det er, at være med til begivenheden. Vi finder flere af elementerne i filmen velfungerende samtidig med, at der er harmoni i kombinationen af lyd, stemning, dimension og klipning. Dette har givet anledning til, at vi har gjort os overvejelser omkring, hvilke billeder vi skal have optaget og herunder variationen i disse.
Derudover har vi kigget på videoproduktioner, som læner sig op af reportagegenren, hvor kameraet følger med rundt til begivenheden og optagelserne sker i øjenhøjde med deltagerne. Vi vil gerne tage modtagerne med til Aarhus Mini Maker Faire, og vi finder derfor denne stil interessant for vores fortælling.
I vores research er vi blevet inspireret bredt inden for såvel format som klipning og genre. Alle tre dele er afgørende for modtagelsen af vores produkt. Klippeflowet har stor betydning for, hvordan stemningen både i videoen samt modtagelsen af denne. Til vores video vil vi lave bløde overgange, så seerne eksempelvis ikke oplever de hårde, rå jumpcuts. I forlængelse heraf, har vi lavet materiale til en timelaps fra begivenheden i år. Dette gør vi med henblik på at give et over- samt indblik i det liv, der er til Aarhus Mini Maker Faire.
Metodiske overvejelser og teoretisk rammesætning
I vores metodiske tilgang har vi, som beskrevet ovenfor, skabt det empiriske grundlag på baggrund af møder og mailkorrespondancer med vores kontaktperson Sara Bindeballe. Derudover deltog vi selv i Aarhus Mini Maker Faire 2017, hvor vi udover at optage, lavede stopinterviews med forskellige makers. Dette har givet os indblik i, hvilke elementer vi med fordel kan lægge vægt på for at nå ud til makerne. Supplerende hertil har vi gennem Sara fået kendskab til, hvilke retningslinjer, der er for kommunikationen, samt hvilke muligheder der er for kommunikation på de forskellige platforme. Med afsæt heri har vi bestræbt os på at skabe så relevant og brugbart produkt for Aarhus Mini Maker Faire som muligt.
Vi har lagt vægt på at skabe et koncept med et stærkt teoretisk fundament. I den forbindelse har vi gjort os forskellige overvejelser omkring, hvordan vi med udgangspunkt i henholdsvis teori og empiri kan skabe det bedste produkt. Det essentielle i fortællingen er, at man forstår historien. Hertil har vi blandt andet benyttet Walter Murchs seks regler for klipning, hvor følelser vægtes højt (Murch, 1995, p. 18). I forlængelse af vores inspiration fra Food Festivals film, vil vi gerne kunne viderebringe den følelse der er til Aarhus Mini Maker Faire samt den glæde, der er hos makerne ved at være en del af dette. Vi har derfor lavet interviews med makerne, hvor vi spørger dem, hvorfor de er med, hvad de har med, og hvorfor man skal være maker. På den måde tager vores virale produktion igen udgangspunkt i den indsamlede empiri, hvor makerne er i centrum. Interviewene kan bruges som empirisk baggrund samt indgå i filmen som både billede og lyd.
Lyden er en vigtig del af den oplevelse, modtagerne har, når de ser videoproduktionen. Derfor har vi gjort os flere overvejelser om, hvordan vi vil bruge lyden til at skabe og understrege de rigtige følelser. Derfor vil vi gerne bruge reallyden fra optagelserne samt udtalelserne fra respondenterne i interviewene i kombination med instrumentale lydfiler, som spiller på nogle andre følelser.
Spørgsmålene er udvalgt med henblik på at skabe indblik i, hvorfor nuværende makers er med og samtidig vise den bredde, der er i, hvad de forskellige makers kan og har med. Afslutningsvis har vi spurgt makerne om, hvorvidt de vil anbefale andre at deltage som makers og i så fald hvorfor. Dette er tiltænkt som et værktøj til at understrege, at produktet henvender sig til de nye makers med opbakning fra allerede eksisterende makers hos Aarhus Mini Maker Faire.
Konceptet
På baggrund af ovenstående overvejelser bygger konceptet for vores virale videoproduktion på en blanding af forskellige virkemidler, som skal sætte en reportagestemning gennem brug af både timelaps, slowmotion, fastforward og interviews.
Klipningen omkring interviewene vil starte med et billede af makeren, der fortæller om det at være maker, hvorefter der klippes til eksempelvis et andet perspektiv af makerens stand, opfindelse eller interaktion mellem maker og deltagere. Afhængigt af makerens udtalelse skal de efterfølgende billeder kunne rammesætte dette. I den forbindelse vil også bruge closeups til at iscenesætte maskiner, opfindelser eller håndværket, der er i de forskellige stande. Vi vil blandt andet kombinere med udtalelserne fra makerne omkring, hvad de hver især har med i deres stand. Dette gør vi med henblik på at fremføre den diversitet, der er blandt maker-standene, så det kan inspirere nye makers til at deltage.
Derudover vil vi gerne tekste noget af videoen med fakta omkring Aarhus Mini Maker Faire, så der også bliver et informerende aspekt i videoen. Det kan eksempelvis være antal makers eller antal besøgende. Vi vil dermed blande forskellige genrer inden for henholdsvis reportage, information og branding.
Aarhus Mini Maker Faire 